Fotoblogs

Farsø 28. juni 2009
 

Digitale billeder

 
 
Som de fleste andre er også jeg fascineret og betaget af mulighederne med digital fotografering. Det er et område, hvor teknikken konstant udvikles og hvor kameraproducenterne lancerer nye modeller i et tempo, som kan give åndenød. Og lommesmerter, hvis man partout skal have nyeste model på hylden….
 
 
Gennem mit arbejde på en efterskole kom jeg allerede tidligt i gang med digital foto. I første omgang med et Agfa-kamera, uden indbygget skærm og med en beskeden opløsning, som jeg erindrer til at ligge omkring 1 MP. Kvaliteten var, målt med vore dages standard, ikke imponerende, men det var til gengæld muligheden for at tage et billede og få minutter senere sætte det ind i et dokument eller lignende.
 
 
Den lokale fodboldklub laver hvert år en årbog med fotos af alle hold. Også her blev den digitale teknik taget i anvendelse. Et HP-kamera med 2,1 MP, zoom og indbygget skærm. HP’en tog fantastiske billeder, men var dog hæmmet af et enorm strømforbrug. Det oplevede jeg f.eks. i forbindelse med indendørs optagelser til et fodboldstævne. Den indbyggede skærm var i brug og det samme var blitz’en. Trods nye batterier (godt nok af billigt mærke) formåede kameraet blot at tage 3 billeder, før alt gik i sort! Heldigvis var der et brugbart billede mellem de 3, som trods alt kom på kortet.
 
 
Senere blev det til et par kompakte Nikon-kameraer, som løftede kvaliteten og fotoglæden. Nu med imponerende 4 MP og med skærm, zoom og hukommelseskort. Et par små lommevenlige Sony-kameraer kom også i fototasken på skolen sammen med et Canon G3 – alt sammen købt brugt til fornuftige priser.
 
 
Mit første indkøb til mig selv blev et Konica-Minolta A2, som med 8 MP overtrumfede alt og alle. Dertil kom en fantastisk manuelt betjent zoom, som svarede til 28-200 mm på et analogt spejlrefleks. Et hav af knapper tiltalte den teknikfikserede del af mig, men betjeningsmæssigt var kameraet ikke nogen hurtigløber, når der f.eks. skulle fotograferes sport. Og billedkvaliteten var faktiske ikke bedre end på de små kompakte, jeg allerede havde prøvet.
 
 
Som gammel analogfotograf med masser af spejlrefleksudstyr, der nu lå og samlede støv, var konsekvensen naturlig, da digital spejlrefleks kom indenfor økonomisk rækkevidde. Canon satte standarden med deres 300D, men Nikon fulgte snart efter med deres klassiker D70. Et robust kamera med god ergonomi og en rigtig flot billedkvalitet – også ved høj ISO. Hertil hurtig autofokus og mulighed for at skifte objektiver. Faktisk kunne det topmoderne kamera bruge Nikon-objektiver helt tilbage fra 1959 – dog med visse begrænsninger med hensyn til lysmåling og autofokus.
 
 
De gamle objektiver kom igen til ære og værdighed – et par nye blev købt til og fototasken blev stadig tungere.
 
 
I dag bruger jeg stadig A2’eren og D70’eren, dog mest som rejsefæller og back up til Nikons D300, som er et meget lækkert kamera at arbejde med.
 
 
Men uanset alle tekniske fremskridt og forbedringer, gælder det fortsat, at det ikke er kameraet men derimod fotografen, som tager gode billeder.
 
 
 
På nettet er det et væld af fotosites, hvor man kan se og evt. selv få bedømt sine billeder af andre fotointeresserede. På dansk kan anbefales phosee.dk. Er man interesseret i at læse om nye kameraer og se debatfora indenfor de forskellige mærker og modeller, må dpreview.com være stedet.

 
God (digital) fotofornøjelse.
 
--o--
 
 
 
Per Lyngby