Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

basketball

  • Basketball
    10-01-2013
    Basketball er et af de fag, som eleverne på min efterskole virkelig tager til sig. Hvert år er det et fag, som tiltrækker mange elever, ikke mindst fordi min gode kollega og viceforstander Søren Troelsen, formår at fange eleverne.   Det har altsammen betydet, at vi er den efterskole i Nordjylland, som har markeret sig mest, når det gælder om at hjemtage titler og medaljer ved de Nordjyske Mesterskaber, som Søren selv tog initiativ til at arrangere på HCI - og som vi stadig arrangerer.   Forleden blev der så igen gået til sagen med driblinger, fast-breaks, rebounds og hvad det nu ellers altsammen hedder i denne meget amerikansk prægede sport. HCI havde i alt 6 hold med - ligeligt fordelt mellem drenge og piger - og da stævnet var slut, kunne to HCI-hold løfte NM-pokalen i vejret. I pigerækken mødtes to HCI-hold i semifinalen: HCI 1 vandt og sikrede sig også guld, medens 2'erne vandt broncekampen.   Jeg smutter altid forbi hallen med mit kamera, når NM-stævnet spilles. Det er er en ganske sjov sport at fotografere, fordi der ofte er masser af aktion og nærkampe under kurven. Til gengæld er man lidt låst af at skulle stå på sidelinien, fordi der simpelthen ikke er plads bag baglinien, når der spilles på kurvene ude i siden af hallen.  

 
 
Per Lyngby