Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Spejder

  • Blå lejr og grøn koncert
    18-07-2011
    Den forløbne uge er blevet brugt til at være på spejderlejr med Morten og Thomas og deres blå spejdergruppe her i Farsø. Vi var i Horsens, hvor vi havde lejet den lokal spejdergruppes hytte - Wig-Wam. En flot spejderhytte, som er opført med støtte fra lokale- og anlægsfonden og som bl.a. indeholder et 300 kvadratmeter stort indeområde med flisebelæning og bålsted. Netop denne multisal var god at have, det i to dage silede ned. Og selv om spejdere godt kan trodse vejret, så var det altså fint at kunne være under tag, ikke mindst når man har spejdere på 6-7 år med på lejren. Det fantastiske ved sådan en lejr er at opleve, hvordan børn og unge omgås hinanden. Her hjælper man hinanden, laver sjov med hinanden og arbejder sammen - uanset alder eller køn. Der var stort set ingen konflikter, og var der nogen, var det som regel mellem søskende.... En uge med lejr på en græsplæne kunne ikke afholde mig fra at indfinde mig på en stor græspæne i Nørresundby, hvor der søndag var Grøn Koncert. På plakaten stod bl.a.navne som De Eneste To, Tim Christensen, TV2 og Kashmir. Grøn Koncert har udviklet sig meget, siden jeg sidst var på en af slagsen. Nu råder man over to scener, så der stort set ikke er ventetid mellem de bands, som skal optræde. Fint. Vejret kan man jo ikke gardere sig imod, så efter en stor skylle midt på eftermiddagen udviklede pladsen sig til én stor mudderpøl, der godt kunne lede tankerne hen på “smatten” i Roskilde. Musikalsk stod Kashmir stærkest i billedet hos mig - ikke mindst takket være en veloplagt Kasper Eistrup, som virkelig formåede at levere varen med guitarspil, der varierede fra det følsomme til det brutale. DJ-musik med Kato og venner er ikke lige mig, så jeg holdt mig på behørig afstand af den scene, hvor dette show udspillede sig. Genren har helt sikkert et publikum - det er bare ikke mig og det er mere lyde og attitude end det er musik - i mine ører forstås!

  • Spejdernes Lejr 2012
    31-07-2012
    Den forløbne uge blev brugt i Holstebro, hvor jeg sammen med drengene deltog i Spejdernes Lejr 2012 - Danmarks hidtil største spejderlejr med mere end 35.000 deltagere fra såvel grønne som blå spejderkorps. Drengene er så store, at de klarer sig selv på sådan en lejr. Jeg havde funktion som det lokale kvarters pressekontakt og skulle som sådan sørge for at så sendt spejderhistorier hjem til de lokale medier samt få lagt fotos på vores fælles Facebook-side. Desuden indgik jeg sammen med de øvrige voksne fra vores gruppe i det lille team som sørgede for, at der var noget mad til spejderne, som var på et væld af aktiviteter ugen igennem. Sådan en lejr er ganske imponerende. Et parallelsamfund med gader, bytorve, mediecenter, egen lokalradio- og avis og meget andet. Her er mange mennesker, men alt forløber glat, og spejdere er et folkefærd, som sjældent lader sig gå på af problemer. Man finder nye løsninger og hjælper ofte hinanden. Og modsat f.eks, et festivalområde, er der ikke meget affald at se på jorden - det meste kommer i affaldsspande eller i fedtfælderne, som er spejdernes selvgravede huller til madaffald og andet, som kan nedbrydes i naturen. Når 35.000 mennesker skal samles foran en stor scene, kunne man forestille sig skubben, masen og panik. Men ikke her, folk bevæger sig i velorganiserede ruter frem til området, hvor alle finder plads foran den store scene. Og scenariet er det samme, når man lister hjemad i mørket. Ganske imponerende! Lejren var opdelt i 6 bydele, som hver havde bytorv med supermarked, infotelt og restaurant. Her var også et madtelt, hvor man afhentede råvarer til den mad, der så skulle tilberedes over bål eller i Trangiasæt hjemme på de enkelte gruppers lejrpladser. Spejderarbejde anno 2012 er ikke kun primitiv overnatning og madtilberedning. Det er også internet, mobiltelefoner og elektroniske medier. Overalt på pladsen var der trådløs internet og i de enkelte bydele kunne man gruppevis aflevere en kasse fyldt med mobiltelefoner tilkoblet et fordelerstik, som så kun gav en enkelt ledning ud af kassen. Et par timer efter, at kassen var afleveret, kunne man hente den igen med en stak nyopladede telefoner, så man atter kunne kommunikere med omverdenen - eller vennerne i den anden ende af den store lejr. Toilet- og badforholdene var også i orden med vandskyllende toiletter og telte med varme brusebade. De mere kreative spejdere lavede selv brusekabine med varmt vand, som blev opvarmet via bålets flammer. Fra min side er der ikke mange fingre at sætte på det store arrangement - det skulle lige være åbningsshowet, som var for medieorienteret og for lidt orienteret mod de 35.000 mennesker foran scenen. Lejrsangen, som er skrevet og indsunget af Martin Brygmann, bliver vist heller ikke det store hit i spejderkredse - det er sikkert et flot stykke musik, som musikere vil elske, men den bliver næppe sunget ved mange bål i fremtiden. Brygmann var ganske enkelt ikke den rette mand til opgaven, hvilket man også fornemmede, da han optrådte på åbningsaftenen - han nåede simpelthen ikke ud til publikum! Det gjorde til gengæld lejrens sidste indslag - danske Alphabeat, som med deres dansevenlige discopop ramte rent ind i målgruppen. En fantastisk uge med overnatning i telt, med masser af sol og med en masse herlige mennesker såvel på vores egen del af lejren såvel som overalt på det store område, som dækkede et areal svarende til næsten 500 fodboldbaner.

  • Stubbe på sommerlejr
    02-08-2012
    De fleste af de vesthimmerlandske spejdere på Spejdernes lejr 2012 I Holstebro havde deres eget telt, hvor de kunne hvile ud mellem de mange aktiviteter. Men en enkelt af deltagerne i kvarteret Pløkhammeren levede en noget omtumlet tilværelse, hvor han blev udsat for kidnapninger, kommandoraids og andre luskede tiltag. Lejrdeltagerens navn var “Stubbe”- en træstub forsynet med ansigt og hår. En lille halv meter i højden - og ganske fåmælt. Til gengæld var han centrum for de vesthimmerlandske spejdergruppers lille interne konkurrence, hvor man måtte stjæle ham fra det sted, hvor han end måtte opholde sig. Reglerne var forholdsvis enkle: Han måtte være i lejren, men ikke i spejdernes telte. Til gengæld måtte han gerne gemme sig bag en brændestabel, under en trækvogn eller bag end brandslukker. Man kunne f.eks. stjæle ham en dag, hvor værtsgruppen var ude på aktiviteter, eller man kunne erobre ham i et lille kommandoraid mod en anden spejdergruppe.. Første ophold for den lille Stubbe var hos KFUM’erne fra Farsø, som dog generøst sendte ham i pleje hos kollegerne fra Vestrup. Her tog han ophold bag en brændestabel - men kun ganske kort - for blot et kvarter senere havde han skiftet hjem, da de grønne fra Strandby havde sendt Marius og Lasse på erobringstogt. - Stubbe havde det godt her hos os, vi var allesammen rigtig glade for ham, men kunne også mærke, at der blev kigget så søgende ind i vores lejr af de andre spejdere. Vi havde ham dog med til lejrbålet om aftenen, inden han gik til ro under vores trailer. Men en leder var vist ikke opmærksom, for om morgenen var Stubbe væk, fortalte Marius med en smule ærgerlse i stemmen. Og her endte sporet så tirsdag aften, hvor man blev mødt med mistænkelige blikke og nogen kølighed, hvis man spurgte til den lille fyr rundt om i Pløkhammerens kvarter. Onsdag morgen gav Stubbe sig dog give sig til kende, da legen indebar, at han skulle sidde med ved morgenbordet hos den gruppe, hvor han opholdt sig. Det gav de andre en mulighed for at planlægge en aktion, hvor de kunne komme i besiddelse af den populære gæst. Onsdag morgen dukkede Stubbe så op hos de grønne fra Vestrup. Her fik de blå fra Farsø fat i ham, men det var en stakket frist, da de blev overmandet af en stor gruppe fra Aalestrup, som hjemførte træstykket i triumf, medens de blå fra Farsø slukørede sad tilbage med sår på knæ og stolthed! Senere fik Aars så fingrene i den populære gæst, som blev placeret højt oppe i en rafte ved Aarsspejdernes badeanlæg - så højt, at der måtte en stige til, da han skulle bindes fast. Således utilgængelig for de øvrige spejdere hang Stubbe ud i sin mast og nød overblikket over lejren. De blå fra Farsø havde dog udtænkt en plan - sidst på eftermiddagen blev der røre i og omkring Pløkhammeren, da en gul byggelift rullede ind. En senior fra Farsø steg op i kurven og lod sig hejse op for at fuldføre befrielsen af Stubbe, medens Aarsspejderne panisk ledte efter stiger og andet, som kunne sikre deres dyrbare erobring. Det lykkedes ikke, og så havde Farsø endelig fået fat i ham. Således skiftede Stubbe sove- og opholdssted med jævne mellemrum under lejren, hvor han også havde fornøjelsen af at komme med i lejrens interne radio, som sendte en reporter ud for at høre om den sjove gemmeleg. Sidste spor af Stubbe blev set søndag eftermiddag under nedpakningen, da han vinkede farvel til spejderne og Holstebro fra de blå Farsøspejderes tætpakkede trailer - træt så han ud den lille fyr, som så ud til at have mistet en del af sit stålgrå hår og helt manglede sin kække korknæse....

 
 
Per Lyngby