Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Lokumotion

  • Lokumotion
    08-09-2012
      Ind imellem popper der nyt ind i mailboksen, hvor jeg får nyt materiale eller nye oplysninger til mit lille selvbestaltede rock- og popleksikon med udgangspunkt i grupper og kunstnere med relation til Vesthimmerland.   Forleden var det min svoger, Niels Binderup, som sendte dette billede af gruppen Lokumotion, som han selv var medlem af i begyndelsen af 1970-erne. Jeg har gruppen i mit leksikon, dog har jeg stavet det Locomotion, hvilket altså er en fejl, da Niels har fortalt mig, at stavemåden altså meget bevidst var Lokumotion!   Billedet her er brugt som en slags visiotkort med medlemmernes navne på bagsiden samt et par telefonnumre, man kunne ringe til, hvis man ønskede at hyre Lokumotion til en koncert. Det husker jeg, at ungdomsklubben her i Farsø gjorde, og jeg har også hørt gruppen som opvarmning til Blackbirds i Aalestrup på et tidspunkt.     Netop til den sidste koncert har Niels fortalt mig, at de følte sig lidt små i deres gamle islændertrøjer og t-shirts i forhold til Blackbirds, som entrede scenen for fuld musik i bl.a. leoparbukser. Et eksempel på det kan man se på dette foto, som Blackbirdstrommeslageren Klaus Lilholt har sendt mig.   Tak til Niels og Klaus for deres bidrag - er der andre, som ligger inde med fotos eller sjove historier om gamle bands, hører jeg gerne fra jer. Kig ind i rockleksikonet HER.

 
 
Per Lyngby