Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Bodie

  • Mono Lake og Bodie
    30-07-2014
    Efter et afslappende ophold i California City blev kursen sat mod nord på Higway 395. Målet var Mono Lake og den nærliggende by Bridgeport, hvorfra vi også kunne komme ud til spøgelsesbyen Bodie.Vi ankom til Mono Lake nogenlunde samtidig med en thunderstorm, som trak ind over søen fra nordvest. De voldsomme lyn fik os til at beslutte ikke at gå ned til søen, som vi valgte at betragte og fotografere på afstand. Vi kørte videre til besøgscenteret, hvor vi opholdt os en halv times tid, medens uvejret rasede udenfor og bekræftede os i, at var et godt valg ikke at tage gåturen ned til søen. Vi fik dog et glimt af tufa'erne, som er klippeformationer, der stikker op af vandet som følge af afvanding af kilderne for at at skaffe vand til storbyen Los Angeles længere nede sydpå.   Fra Mono Lake kørte vi 25 kilometer til byen Bridgeport, hvor vi havde booket hotel for natten. Vi så en del brandfolk i området, da der havde været flere brande, som følge af lynnedslag i området nord for Bridgeport.   Fredag morgen kørte vi ud til spøgelsesbyen Bodie, som i slutningen af 1800-tallet skød op og blev Californiens næststørste by. Guld og sølv lokkede lykkejægere, svindlere og andet godtfolk til Bodie, hvor barer, butikker og hoteller lå side om side og dannede rammen om et helt sikkert livligt natteliv, når der skulle adspredelse til fra de hårde liv i minerne. Bedemandens butik står der stadig, og han har givetvist haft gyldne dage i sin tid. Bodies storhedstid døde hurtigt ud, minerne blev tømt og mange drog andre sted hen i jagten på rigdom. En brand tog en del af byen, som dog var beboet helt op til 1940'erne, hvor endnu en brand gjorde kål på flere huse. I dag står ca. 10 procent af byen tilbage, og man har valgt at lave den til en historisk park, hvor man lader tingene stå, som de stod, da byen blev forladt. Man har så at sige stoppet forfaldet men ikke gjort meget for at pynte på husene medmindre de er i fare for at styrte sammen.   Vi var tidligt på færde og nåede således at være de første i byen, hvor det var spændende at gå rundt mellem de gamle huse og forestille sig, hvilket leben, der måtte have været i de gyldne dage.  

 
 
Per Lyngby