Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Årets sidste blog

30-12-2013
Juledagene er i den grad blev brugt til total afslapning med bøger og musik i familiens skød. Vejret har ikke været til de store fotoaktiviteter, men en enkelt dag var jeg dog af sted sammen med Thomas, som fik ny zoom til sit kamera i julegave.
 
Turen gik, som så ofte før, til Hvalpsund, hvor vi var så heldige at opleve et flot lys, som trak hen over fjorden fra Skive i det fjerne og videre mod nordvest over Risgårde, Ertebølle og Livø. Smukt var det, så kort det end varede.
 
 
 
Jeg har læst en biografi om musikeren CV Jørgensen - en spændende personlighed, som ellers ikke er meget for at komme i mediernes søgelys og som da også kun i beskedent omfang selv har bidraget til biografien, som er velskrevet og spændende. Den giver lyst til at dykke dybere ned i CV's musik.
 
Netop nu er jeg gået i den helt anden grøft i form af en anden julegave - en biografi om skibsreder Mærsk McKinney Møller. Absolut også spændende, og trods den store kulturforskel kan jeg også finde nogle karaktertræk, som ikke er helt så langt fra CV, som man umiddelbart skulle tro.
 
Sidste bind i julegavetrilogien bliver en bog om The Beatles - skrevet af Torben Bille, som desværre døde i det år, som snart er gået.

Kategori: November 2013

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby