Ønsker du at kommentere et indlæg, skal du blot klikke på overskriften.
En oversigt med alle blogs og korte beskrivelser kan ses HER
 
-0-

Ugens foto opsamling

01-08-2012
Sommerferien har budt på travlhed, så der er ikke blevet så meget tid til at redigere fotos. Det er der rådet bod på nu, således at jeg kan samle op på mit projekt "Ugens foto", hvor man kan se alle fotos i DETTE ALBUM.
 
Billedet i uge 24 er taget med min mobiltelefon, hvor jeg har prøvet at lege med den indbyggede panoramafunktion. Motivet er fra vores sommerhus i Risgårde ved Limfjorden.
 
 
Uge 25 er meget naturligt hentet fra sidste dag på efterskolen, hvor de store følelser er i spil, og hvor man skal være en smule grænseoverskridende for at smække kameraet op i snuden på de storsnøftende elever. Men gode billeder er der bestemt sådan en dag.
 
 
Billedet i uge 26 er taget ved Kalø, hvor rovfuglene ikke er så bange for mennesker. Med min 70-300 mm tele på D300'eren lykkedes det mig at fange denne falk i flugten.
 
 
I uge 27 var vi en tur til muslingefestival i Løgstør - en noget blæsende dag, hvor jeg fangede det gode skib "Kysten" på¨Limfjorden med Aggersundbroen i baggrunden.
 
 
I uge 29 stod der bryllupsfoto på programmet. Vores gode venner Annette og Ib blev viet på Skagen Museum. Efterfølgene var vi en tur på Grenen, hvor jeg på tilbagevejen fangede dette motiv med brudeparret i bare tæer og med skoene i hænderne.
 
 
Den store Spejdernes Lejr 2012 gav mulighed for mange gode billeder. Jeg medbragte mit gamle spejlrefleks Nikon D70, mit kyl ned i en taske kamera, som her var forsynet med en 10-20 mm vidvinkel, som altid giver dramatiske perspektiver.
 
 

Kategori: August 2012

Kommentarer

  • #1
  • Lotte Birk
    03-08-2012 19:21
    Super godt - og typisk - billede af brudeparret :) :)


1 

Skriv en kommentar

 
 
Per Lyngby